(Alle oplysninger opgivet med
forbehold for ændringer)
Der er efterhånden dukket mange gode
restauranter og pubber op i gadebilledet. Det er i forhold til Danmark billigt at gå ud i
Polen, men for alle tilfældes skyld kommer her lige et par gode råd:
FLAKI ER EN SUPPE, LAVET PÅ OG INDEHOLDENDE STYKKER
AF KOMAVE
De fleste pubber serverer udmærket og forholdsvis
billig mad.
Check altid prisen inden du bestiller vin eller
cognac, specielt vestlige vin - og cognacmærker kan være endog meget dyre, undgå at
blive overrasket. De fleste restauranter fører Ungarske og Bulgarske mærker der er
ganske fortrinlige og prisen på disse er til at overse. Af de bedre mærker kan
nævnes "Egri Bikhaver" og "Sofia".
På mange restauranter og pubber er prisen på vin
opgivet pr 10 cl. Prisen på en hel flaske finder man ved at gange beløbet med 7,5.
Prisen på spiritus er for det meste opgivet for 4
hhv. 5 cl.
Importeret spiritus er normalt meget dyrt -
check prisen inden du bestiller.
Polsk øl er betydeligt billigere end importeret,
f.eks. koster 1 liter Polsk fadøl ca. 5 Zloty mens en importeret er ca. dobbelt så
dyr. Af de mest kendte Polske mærker kan nævnes Zywiec, Tyskie og
Okocim, den lokale
øl
i Stettin hedder Bosman.
Drikkepenge er ikke inkluderet i regningen, det er
normalt at give 5 - 10% i drikkepenge hvis servicen er god.