(Alle oplysninger opgivet
med forbehold for ændringer)
Stettin er en stor by men bare rolig, der er et
veludbygget transportsystem i byen som du kan lære mere om her, du kan
selvfølgelig også få at vide hvordan du kommer til Stettin fra Danmark nederst på siden.
SPORVOGN & BUS :
Stettin har et veludbygget net af både sporvogns- og
buslinjer der kører tit og ofte. Det koster 2,20 Zloty for en billet der gælder i
20 minutter. Man kan også købe 24 timers billetter til 9,50 Zloty.
Man kan ikke
købe billetter i sporvogne eller busser men skal købe disse inden man stiger ind, ligesom
man også selv skal huske at stemple billetterne i de stempelmaskiner der er sat op ved
indgangene.
Buslinjer
Billetter
Kontrolafgiften for ikke at have gyldig billet er 75
Zloty der skal afregnes på stedet.
TAXI :
Det er forholdsvis billigt at køre med taxi i Polen.
En tur fra punkt til punkt indenfor Stettins centrum koster maksimalt 10 Zloty.
Startgebyret i taxier er 3,40 Zloty eller 4,50 Zloty.
Pas på taxier der holder uden for banegården, disse kan være forfærdeligt dyre at køre med.
Hvis man ikke er helt sikker i sin sag er det altid en
god ide at spørge om prisen
Hvis man er turist og vil være på den sikre side er
Radisson SAS taxi de bedste, det er ikke byens billigste taxaselskab men der fifles
ikke med taxameter og chaufførerne taler engelsk eller tysk.
Ellers er byens mest hæderlige taxiselskaber:
EURO Taxi, City Taxi, Grand Taxi (sms en taxi, send sms med adressen på
+48 501494949 og du får en bekræftelse - smart)
I EGEN BIL :
Kommer du i egen bil til Stettin, kan det absolut anbefales at bruge en af
de mange bevogtede parkeringspladser der findes i byen. Hvis du parkerer i byen
skal du være opmærksom på at der er parkeringsafgift i stort
set hele centrum. P-billetter kan du købe i de fleste kiosker samt ved
P-vagterne der går i jakker med teksten SPP på ryggen. Foretag
afkrydsning af dato og tid og læg billetten synligt i forruden, skal du
holde længere end 1 billet er gyldig til må du lægge et antal
billetter der svarer til den tid du skal parkere.
FÆRGEFORBINDELSER :
Stettin har ingen direkte færgeforbindelser. Alle
passagerskibe benytter den store færgeterminal i Swinoujscie der er beliggende ca. 110 km
fra Stettin.
Man kan komme til Swinoujscie med tog (ca. 30 Zloty),
minibus (35 Zloty) eller taxa (ca. 180 Zloty). Det letteste er at benytte Minibus der har forbindelse til Polferries ankomster og afgange fra København samt til
Unity Lines ankomster og afgange til Ystad.
Polferries: Dagligt til og fra Ystad, sejltid
ca. 7 timer
Polferries &
Bornholmstrafikken: 2 x ugentligt til og
fra Rønne, sejltid ca. 6 timer (
sæsonrute )
Unity Line: Dagligt til og fra Ystad, sejltid ca. 7 timer
FLYFORBINDELSER :
Goleniow lufthavnen er beliggende ca. 40 Km fra centrum.
TOGFORBINDELSER :
Stettin har direkte togforbindelser til næsten alle
større byer i Polen.
Af internationale togforbindelser er der ingen, kun
tyske regionaltog der kører til Pasewalk eller Angermünde hvorfra man kan opnå direkte
forbindelser til Berlin Lichtenberg, Rostock, Stralsund, Sassnitz og Malmö.
At komme med tog fra København til Stettin er således
en omstændelig affære. De bedste forbindelser går via Hamburg - Berlin og turen
varer 12 - 14 timer med adskillige tog - og banegårds skifte.
Europæiske togtider